Velkommen til mit lille opdræt af Skinny marsvin, som jeg har overtaget efter min datter.
Det hele startede, da Maja gerne ville have et par marsvin. Vi havde aldrig før set et skinny marsvin og blev meget overraskede, da vi pludselig stødte på sådan en fyr på nettet. De ligner jo til forveksling små flodheste og vi faldt pladask for denne race af marsvin. Der var ikke langt fra at se dem på nettet, til vi stod ovre hos Von Nederballe på Fyn med 2 dejlige mutter i armene. Inden da havde vi dog nået at læse alt, hvad vi kunne finde om de dejlige dyr og jo mere vi læste, des mere overbevist var vi, om at det var netop dem vi ville have.
Bestanden er i mellemtiden steget og har ml. 25-30 dyr.
Mit avlsmål er store kraftige sunde dyr med lækker blød hud, god behåring, store ører og øjne, kort hoved og bred pande. Farven er underordnet, da de alle er smukke på hver deres måde.
Jeg har solgt dyr til Norge, Sverige, Tyskland, Holland og England.
Jeg er medlem af både Dansk Marsvin Forening og Dansk Marsvine klub.
Lidt om mig:
Jeg er en "ung" pige fra 62
Jeg er gift med Peder og vi har en dejlig datter Maja. Foruden marsvin har vi 1 hund. Gucci en Jack Russel fra 2006. Derudover har vi en masse fisk.
Det er meget vigtigt for mig, at mine dyr har det så godt som muligt og jeg går aldrig på kompromis.
Vi har købt Von Nederballes lækre skabsbure, så marsvinene har 0.60 x 2 m at boltre sig på. De går 2 og 2 og hygger sig.
Du kan kontakte mig på :
+45 60663796